Hvad Er Keramik

Hvad Er Keramik?

Keramik er et af de hotteste områder inden for den kreative verden i dag. Du kender det måske fra din tid i folkeskolen, hvor du fik en klump ler i hænderne, formede den, tørrede den og til sidst brændte den. Selvom det er mange år siden, er processen den samme, hvad enten du er nybegynder eller erfaren keramiker.

Der findes flere typer ler, men de mest kendte er stentøjsler, porcelænsler, lertøjsler og rakuler. Forskellen mellem de forskellige lertyper ligger i sammensætningen og den temperatur, de brændes ved.

Lertøj er en porøs ler, der brændes ved lavere temperaturer end stentøj og derfor ikke er vandtæt, medmindre det bliver dækket helt af glasur. Lertøj brændes typisk op til 1100 °C og er bedst egnet til dekoration eller til brug af dekorative objekter, der ikke kommer i kontakt med vand.

Stentøj er et alsidigt materiale, der brændes ved højere temperaturer, hvilket gør det meget mere holdbart. Når stentøj er brændt, bliver det vandtæt, frostsikkert og kan anvendes i både opvaskemaskine og ovn. Denne type ler brændes mellem 1100 og 1300 °C og er ideel til både funktionelle og dekorative stykker.

Porcelæn er en hvid, fin ler, der brændes ved meget høje temperaturer (1200–1600 °C). Det er ideelt til tynde og fine produkter og har den fordel, at det er både isolerende og trykfast, hvilket gør det perfekt til brugskunst som tallerkener og kopper.

Rakuler er en teknik, der ikke nødvendigvis kræver en særlig type ler, men den ler, der bruges til rakulering, skal være stærk, da teknikken indebærer hårdhændet behandling af leret. Efter skulpturen er tør, forglødes den i en keramikovn, hvorefter glasur påføres og brændes ved lavere temperaturer (800-1000 °C).

Hvad sker der ved brænding?

Når leret brændes, gennemgår det flere faser. Ved temperaturer mellem 300 og 400 grader fordamper vandet mellem lerkrystallerne. Når temperaturen når 500 grader, nedbrydes lerkrystallerne, og de mister deres plastiske egenskaber. Leret er nu næsten forglødet, men stadig porøst og kun delvist vandtæt.

Ved temperaturer op til 900 °C sker en vigtig forandring: leret sintrer, hvilket betyder, at de enkelte lerpartikler smelter sammen, og leret bliver helt vandtæt og frostsikkert.

Når leret er blevet forglødet, kan det påføres glasur eller begitning. Glasuren brændes på ved højere temperaturer, typisk mellem 1200 og 1350 °C, for at give keramikken en glansfuld og holdbar finish.

Brænding af Keramik – Den Bedste Metode

Trin 1: Start brændingen langsomt – opvarm ovnen med 150°C i timen, indtil du når 600 °C. Luk propperne i ovnen ved 600 °C.

Trin 2: Herefter anbefales det at øge temperaturen til 200-250°C i timen, indtil der er ca. 100°C tilbage til toptemperaturen.

Trin 3: De sidste 100 grader opvarmes langsomt, ca. 100°C per time, for at undgå for hurtig opvarmning, der kan føre til brud.

Når brændingen er afsluttet, skal ovnen køle ned langsomt. Det kan tage op til 24 timer, afhængigt af ovnens størrelse og mængden af keramik, der er i den. Det er vigtigt at sikre god ventilation under nedkølingen for at undgå skader på de færdige værker.

 

 

Hvad er Glasur/Begitning?

Glasur og begitning på keramik fungerer på samme måde som maling på et lærred – de giver værket sin farve og beskyttelse. Glasur laves af pulveriserede mineraler og stenarter, som blandes med tilsætningsstoffer for at opnå den ønskede effekt. Glasuren skaber en glasagtig overflade, der både beskytter og dekorerer keramikken.

Før glasuren påføres, skal keramikken som regel forglødes (brændes ved en lav temperatur). Dette forberedende trin gør, at leret bliver fast nok til at kunne modstå den videre behandling. Dog kan der være undtagelser, hvor visse glasurtyper kan påføres, før keramikken er forglødet – det afhænger af både lerets og glasurens sammensætning.

Når glasuren er blandet med vand, påføres den på den forglødede keramik. Dette kan gøres på forskellige måder: du kan hælde, dyppe, sprøjte eller pensle glasuren på emnet, afhængigt af hvilken effekt du ønsker at opnå.

Efter påføring af glasuren skal keramikken brændes igen for at glasuren smelter og hæfter sig til leret. Denne brænding er vigtig, da den sikrer glasurens holdbarhed og den ønskede finish. Brændingen af glasur afhænger både af leret og glasurens type, og det er vigtigt at følge de korrekte temperaturer for at undgå, at leret smelter eller får skader. Derfor brændes de forskellige lertyper ofte adskilt, da de kræver forskellige temperaturer. Glasurbrændingen kan tage flere timer, og ovnen skal få lov til at køle af, før den kan åbnes.

Hvad er Raku?

Raku er en gammel asiatisk brændingsmetode, som har vundet popularitet i nyere tid. Traditionen stammer fra Japan i det 15. århundrede og blev opdaget efter en naturkatastrofe. Ifølge historien fik pottemagere en opgave om hurtigt at producere tegl, og for at fremskynde processen begyndte de at tage de varme tegl direkte ud af ovnen. Til deres store overraskelse revnede eller gik teglene ikke i stykker, som de havde forventet. Denne overraskende holdbarhed skyldtes det høje saltindhold i leret, som kunne modstå de hurtige temperaturændringer og den hårde behandling.

Raku-brænding er unik, da den involverer at tage den varme keramik ud af ovnen, mens den stadig er glødende, og derefter nedsænke den i en kold væske, såsom vand eller savsmuld. Denne dramatiske temperaturforskel skaber karakteristiske revner og farvevariationer i glasuren, hvilket giver hvert stykke et unikt og ofte rustikt udseende. Teknikken er populær blandt keramikkere, der ønsker at skabe uforudsigelige og kunstneriske effekter i deres værker.